Dyr Audi, motorbåd og to millioner kroner på fire bankkonti er beslaglagt i sag om hashhandel. Politiet forsøger at tømme lommerne på de mistænkte i den nye store sag om salg af hash i Christiania.
En dommer har godkendt beslaglæggelse af to millioner kroner, som står på fire forskellige bankkonti, oplyser politikommissær Steffen Th. Steffensen i Københavns Politi.
- Vi har også beslaglagt en Audi S4 og en 29 fod lang motorbåd, siger han.
Værdierne tilhører de syv varetægtsfængslede i sagen, hvor der er rejst sigtelse om mere end et ton hash.
- Vi vil fortsætte efterforskningen af de økonomiske forhold, lover Steffen Th. Steffensen.
http://www.jv.dk/artikel/1105342:Indland--Politiet-tager-millioner-i-hashsag
Inga kommentarer:
Skicka en kommentar