Den tidligere rocker Dan Lynge, der i 1990'erne infiltrerede rockergrupperne Hells Angels og Bandidos, er nu i færd med at få lavet et helt nyt ansigt.
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-39905012:nyt-ansigt-skal-redde-dan-lynge.html
Den tidligere rockermeddeler Dan Lynge får lavet et helt nyt ansigt. Frygter dødsdom, hvis rockere finder ham. Den tidligere rocker Dan Lynge, der i 1990'erne hjalp politiet med at infiltrere rockergrupperne Hells Angels og Bandidos, er i færd med at få lavet et helt nyt ansigt.
- Når man har lavet det, jeg har lavet, overtrådt alle grænser og gået samfundets ærinde, så det at få lavet et nyt ansigt halvdelen af at få en ny tilværelse, siger Dan Lynge.
Dan Lynge har foreløbigt fået lavet to plastikoperationer i ansigtet. Men det er ikke nok til, at han kan undgå at blive genkendt.
- Min familie kan ikke se de store forandringer, og det kan dem i klubben heller ikke - de kan sagtens genkende mig, som jeg er nu. Det bliver den næste operation, der laver det meste, siger han.
Den tidligere meddeler skal have lavet to operationer mere, før ansigtsoperationerne er fuldendt.
Han mener selv, at de gennemgribende ansigtsoperationer er afgørende for, om han overlever.
- Det kommer til at gå mig, som det er gået alle de andre, som har været i den her situation. Man dør. Det er ikke noget politiet bestemmer - det er HA og Bandidos, som bestemmer, hvornår det sker, siger han.
- Har du snakket med politiet, så er der kun en vej - og der bliver du lagt vandret - færdig - den er ikke længere.
Da Dan Lynge sladrede til politiet kom han i såkaldt "bad standing" hos rockerne. Derfor bor han i dag på en hemmelig adresse.
Den blev dog afsløret i 2006, hvor rockergruppen Bandidos lagde Dan Lynges navn og hemmelige adresse ud på internettet.
Inga kommentarer:
Skicka en kommentar