onsdag 24 augusti 2011

Forsvarere angriber hovedvidne i rockersag

Advokater advarer mod at dømme rockere, alene fordi de er en del af Hells Angels. Husk beviserne, lyder det. Politiets hovedvidne er fuld af løgn, og rockerne risikerer at blive dømt alene på grund af Hells Angels' voldelige forhistorie.

Det var blandt de bærende pointer, da forsvarerne tirsdag tog hul på deres afsluttende bemærkninger i sagen mod 16 rockere fra HA og AK81, der tilsammen er tiltalt for seks drabsforsøg i bandekonflikten.

Én af HA-rockerne - kaldet Mujaf - sad i retten højrød i hovedet og med ordet "Incognito" tatoveret hen over halsen, da hans forsvarer Merethe Stagetorn som den første tog ordet.

Hun langede ud efter sagens hovedvidne M, der har vidnet mod sine tidligere "rockerbrødre".

- Der er ikke ét objektivt bevis mod min klient. Det eneste, der knytter ham til sagen, er hovedvidnets udsagn, og ham mener jeg ikke, at man skal stole på, sagde Stagetorn.
http://www.jv.dk/artikel/1177171:Indland--Forsvarere-angriber-hovedvidne-i-rockersag

Inga kommentarer:

Skicka en kommentar