måndag 11 juli 2011

Sprængstofmand bliver frivilligt i fængsel

Det var meningen, at politiet i dag skulle forsøge at få en 27-årige rockersympatisørs varetægtsfængsling forlænget i Københavns Byret.

Han blev for en måned siden anholdt for besiddelse af våben, politiskjorter og sprængstof. Men den 27-årige har igennem sin advokat oplyst, at et nyt retsmøde ikke er nødvendigt.
Han har altså frivilligt valgt at blive i Vestre Fængsel indtil næste retsmøde om to uger.


Sympati for Hells Angels

- Om 14 dage forventer vi også at have tekniske resultater klar i forbindelse med vores undersøgelser af våben, uniformsdele og sprængstof. Disse resultater kan forhåbentlig give os indsigt i, hvor de forskellige ting stammer fra, og hvem der har haft dem i hænderne, siger lederen af Københavns Politis bandeenhed Lau Thygesen til DR Nyheder.

Den 27-årige har offentligt på nettet udtrykt sympati for Hells Angels og derfor finder politiet det nærliggende at antage, at det var rockergruppens våben, uniformer og sprængstof, som manden kørte rundt med.
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2011/07/11/100213.htm

Inga kommentarer:

Skicka en kommentar